PRIVATLIV
Jeres oplysninger.
Enkelt og ordentligt.
Her kan du læse, hvordan personoplysninger behandles, når du besøger LUNE 29's hjemmeside, sender en forespørgsel eller booker et ophold.
1. Hvem er dataansvarlig?
LUNE 29 c/o Kasper Andersen, 29 rue de la Lune, 75002 Paris, er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles i forbindelse med dit besøg på hjemmesiden, forespørgsler og bookinger via lune29.fr. Du kan kontakte os på bonjour@lune29.fr.
2. Når du sender en forespørgsel eller booker et ophold
Når du sender en forespørgsel om et ophold i LUNE 29, behandler vi de oplysninger, som er nødvendige for at håndtere din forespørgsel.
Det kan blandt andet være navn, mail, telefonnummer, ønskede datoer for opholdet, antal gæster, eventuel rabatkode, prisoplysninger samt de oplysninger, du selv skriver i beskedfeltet eller efterfølgende korrespondance med os.
Vi behandler oplysningerne med henblik på at besvare din forespørgsel, administrere den mulige booking og kommunikere med dig.
Behandlingen af dine almindelige personoplysninger sker med henblik på at træffe foranstaltninger på din anmodning forud for indgåelse af en aftale, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra b.
Hvis der indgås en aftale om leje af LUNE 29, behandler vi de nødvendige oplysninger med henblik på at administrere og opfylde aftalen, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra b.
Vi kan desuden behandle oplysninger, når det er nødvendigt for at overholde retlige forpligtelser, herunder f.eks. bogføringsmæssige forpligtelser, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra c.
3. Når du besøger hjemmesiden
Når du besøger lune29.fr, behandles tekniske oplysninger, der er nødvendige for at levere hjemmesiden og sikre dens drift. Det kan blandt andet omfatte din IP-adresse, tidspunktet for besøget, browser- og enhedsoplysninger samt tekniske logoplysninger.
Oplysningerne behandles med henblik på at levere og sikre hjemmesiden samt forebygge og identificere misbrug og tekniske fejl.
Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at drive en sikker og velfungerende hjemmeside, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f.
Hjemmesiden indeholder desuden et interaktivt kort baseret på OpenStreetMap. Når du besøger siden, indlæses kortfunktionen automatisk, og din browser forbindes til OpenStreetMap for kortdata og unpkg for det tekniske Leaflet-bibliotek. Når der beregnes gåruter, forbindes browseren desuden til FOSSGIS' OpenStreetMap-routing. I den forbindelse kan de pågældende tjenester modtage tekniske oplysninger om din forbindelse, herunder din IP-adresse.
4. Hvem får oplysningerne?
Vi anvender Simply.com A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg, Danmark, til hosting af hjemmesiden, database, e-mail og de tekniske funktioner, som anvendes til administration af forespørgsler og bookinger.
Simply.com behandler personoplysninger på vores vegne og efter vores instruks og fungerer derfor som databehandler. Simply oplyser, at personoplysninger på deres hostinginfrastruktur opbevares på servere i fysiske datacentre i Danmark.
I forbindelse med det interaktive kort kan tekniske oplysninger om dit besøg desuden blive behandlet af OpenStreetMap, FOSSGIS-routing og unpkg som beskrevet ovenfor.
5. Cookies og lignende teknologier
Den offentlige del af lune29.fr anvender ikke cookies eller lignende teknologier til statistik, profilering eller markedsføring. Vi anvender heller ikke lokal lagring i din browser på den offentlige hjemmeside.
Den adgangsbeskyttede administrationsdel anvender en teknisk nødvendig sessionscookie til login og sikkerhed. Denne cookie anvendes ikke til statistik eller markedsføring.
På den baggrund viser vi ikke et samtykkebanner. Hvis vi senere indfører analyse-, statistik- eller markedsføringsteknologier, opdaterer vi denne information og indhenter samtykke, hvis reglerne kræver det.
6. Hvor længe gemmer vi oplysningerne?
Oplysninger om en forespørgsel, som ikke fører til en booking, slettes som udgangspunkt 1 måned efter, at forespørgslen er afsluttet, medmindre der er et konkret behov for at opbevare oplysningerne længere.
Oplysninger om gennemførte bookinger opbevares som udgangspunkt i 3 år, fordi dette er nødvendigt af hensyn til administration af opholdet og eventuelle efterfølgende krav.
Oplysninger, som indgår i regnskabsmateriale, opbevares i en periode på 5 år i henhold til gældende bogføringslovgivning.
7. Dine rettigheder
I henhold til GDPR har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Kontakt os på bonjour@lune29.fr, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer, medmindre vi er forpligtede til at opbevare oplysninger for at opfylde en retlig forpligtelse.
Ret til begrænsning af behandling: Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne, bortset fra opbevaring, med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
8. Klage
Du kan klage til den relevante databeskyttelsesmyndighed, hvis du mener, at behandlingen af dine personoplysninger er i strid med databeskyttelsesreglerne. I Danmark finder du Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Senest opdateret · september 2026